Flap jacks

40 min.

Ingredienser

75 g smør

75 g brun farin

2 spsk. lys sirup

175 g OTA Solgryn

 

Fremgangsmåde

Tænd ovn på 180°C.

Smelt smør, brun farin og lys sirup sammen i en gryde.

Tilsæt havregrynene og bland det godt sammen.

Kom massen i en form 20×20 cm beklædt med bagepapir.

Bag i en forvarmet ovn i ca. 25-30 minutter.

Køl af og skær i firkanter.

 

VELBEKOMME

 

En flapjack er et klassisk stykke britisk bagværk, som i smag og tekstur minder om både en cookie og en müslibar. Du kan pakke dejen med tørret frugt, chokolade og nødder, eller bare nyde den helt enkel med sine blot fire ingredienser. Den har en lækker lidt karamelliseret smag og kan spises som et mellemmåltid eller til en kop te eller kaffe på ethvert tidspunkt af døgnet