Mælkesnittekage
Tilfør lidt flere fibre til din søde snack med OTA Solgryn
30 min.
Ingredienser
150 g smør
150 g sukker
3 æg
2 spsk kakao
100 g hvedemel
50 g OTA Solgryn, finvalsede – blendet til mel
1 tsk bagepulver
½ – ¾ dl minimælk
Kagecreme:
400 g flødeost, naturel, 70+
3 spsk citronsaft
2 spsk vaniljesukker
1 spsk flormelis
1 spsk honning/sirup
2 ½ dl piskefløde
Fremgangsmåde
Rør smør og sukker blødt – tilsæt 1 æg ad gangen, pisk grundigt.
Rør alle tørre ingredienser i – tilsæt mælk gradvist.
Fordel dej i bradepande med bagepapir – jo større bradepande, jo tyndere kage omkring cremen i midten.
Fordel dejen i et jævnt lag og bag ved 225 gr. i alm. ovn i ca. 8-10 minutter. Køl af.
Til kagecremen piskes flødeosten luftig sammen med citron, vaniljesukker, flormelis og sirup/honning.
Pisk fløden til flødeskum og vend den i flødeost-massen.
Læg kagecremen på halvdelen af kagen og læg den anden halvdel ovenpå.
Skær ud i snitter.