
OTA rykker ind på middagsbordet
Med serien No need for meat lancerer OTA nemlig fire nye vegetariske middagsprodukter: Feastly Falafel, Veggie Bolognese, Chili non carne og Veggiedeller. Lækre, nemme retter uden kød – og med masser af god smag.
Fra morgengry(n) til aftengryn
Havregryn er (med god grund) en morgenfavorit hos mange, men den mættende havre er mindst(!) lige så god på andre tider af døgnet. Og dét har OTA fået smag for!
OTA’s nye middagsprodukter har nemlig det tilfælles, at de alle er baseret på blandt andet havre, som giver både masser af næring og mæthedsfølelse og god konsistens.
100 % plantebaseret: en base på havre og ærter
OTA’s nye serie No need for meat giver dig mulighed for at sætte lækre, plantebaserede måltider på bordet – også når det gerne må gå lidt stærkt. De fire nyheder er alle baseret på havre og ærteprotein, som danner en god, proteinrig og mættende base for de kødfri retter. Hver ret er smagt til med masser af krydderier og smag, så alt du skal gøre, er at blande med vand, tilberede og servere. Nemt og virkelig lækkert!